Workshop – lær at strikke striber uden hak med Jena Kofoed
Har du styr på at strikke uden hak – Ellers har du mulighed for, at få grundlæggende kendskab til forskellige teknikker med at strikke striber med 2 – eller 3 farver. Jena vil vise forskellige ideer som kan anvendes ved striber og eksempler på, hvor du kan brude teknikken. Kom og strik med i hyggelige omgivelser.
Hvor og Hvornår?
Kom til en hyggelig workshop hos Tante Grøn CPH, tirsdag 27. september 2022 fra kl. 18.00 til 21.00 (2 timer). Workshoppen bliver holdt i Tante Grøn CPH på Christian Winthersvej 2, 2000 Frederiksberg, tæt ved Frederiksberg Metrostation og center.
Billet
Billetterne koster 285 kr pr billet og kan købes på www.jenakofoed.dk, Instagram: Jena_Kofoed.dk og kan købes her.
Hvad skal du medbringe?
Medbring strikkepinde og garn, der passer sammen, målebånd og markørmarkører. Hvis du ikke har materialer med selv, kan du handle i butikken, hvor der vil være 10 % på garnkøb.
Der vil være te, kaffe og lidt sødt.
Tilmeldingen er bindende, men kan evt. gives til en anden. Ved for få tilmeldinger betales beløbet naturligvis tilbage.
Underviser
Jena Kofoed – www.jenakofoed.dk, Instagram: Jena_Kofoed.dk.
Lidt om Tante Grøn CPH
Tante Grøn CPH sælger garn og livsstil. Det handler om garn og glæde ved håndarbejde. Det handler om venskaber skabt i trådens tegn. Men også alle de relaterede ting vi forelsker os i. Det kan være være alt fra postkort og plakater til smykker og skønne tasker.
Kvalitet frem for alt
Tante Grøn CPH´s garn er af høj kvalitet. Vi har et skønt mix af rene varer som alpaka, silke og mohair, økologisk bomuld, merinould og mange flere.
Det er så bæredygtigt og naturligt som muligt. Se fx vores Bio Blomsterfrø, som er en økologisk blød bomuldsgarn. Vores uldgarn er selvfølgelig mulesing fri.
Erfaring
I Tante Grøn CPH har vi mere end 30 års erfaring og har derfor meget at tilbyde vores kunder. Vi lægger vægt på, at give dig en god oplevelse, hvad enten du møder os i den fysiske butik eller i webshoppen. Hos os er der plads til de erfarne kreative og nybegynderne.