Drømmer du om at lære teknikken bag de flotte vævede tern – og samtidig skabe en unik julekrans til din hoveddør? Så er denne workshop noget for dig.
For at vi kan fokusere på vævning og montering på dagen, skal du hjemmefra have strikket det stykke, der skal bruges til kransen. Stykket strikkes i retstrik med striber, gerne i et rent uldgarn. Du kan vælge tre farver eller bruge garnrester for et mere personligt udtryk. Vi anbefaler eksempelvis Peruvian Highland Wool fra Filcolana, Lima fra Hjertegarn eller lignende garner, der strikkes på pind 4,5 mm.
Når du tilmelder dig workshoppen, modtager du opskriften på det strikkede stykke. På selve dagen arbejder vi med væveteknikken og monterer kransen, så du kan tage en færdig og personlig juledekoration med hjem.
Dato: Torsdag d. 19. November kl. 17:30 til 20:00 (2½ time)
Sted: Tante Grøn Cph, Christian Winthersvej 2, 2000 Frederiksberg
Kursisterne medbringer: Det lange retstrikkede stykke og resten af garnet, en stoppenål (stor nål uden spids) og en saks.
Underviser medbringer: Flamingokranse
Køb af billet er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, kan du evt. sælge din billet videre, blot du give mig besked herom på stihj@sol.dk



