Sweater No. 30 designet af My Favorite Things:
Sweater No. 30 er en oversize sweater med høj krave, markante sadelskuldre og detaljer, der skiller sig ud. Ryggen og bærestykket er designet med vendepinde, som giver en god pasform. Ærmerne er bredere øverst og bliver smallere mod håndleddet. Kraven kan strikkes både kort eller lang, så du kan vælge at bære den som den er, eller som en foldet rullekrave. Sweateren strikkes oppefra og ned, hvilket giver dig mulighed for at prøve den på undervejs og justere den efter dine mål.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Mål:
Overvidde (omkreds): 108 (112) 121 (128) 134 (141) 148 (154) cm
Længde (målt midt bag): 54 (55) 57 (58) 60 (61) 62 (63) cm.
Størrelsesguide:
Sweater No. 30 har en oversize pasform. Beregn et bevægelsesrum på ca. 20-25 cm for str. XS-XL og ca. 15-20 cm for str. 2XL-4XL. Bevægelsesrummet er sat til at give den mest klædelige pasform for hver enkelt størrelse.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) og svarer til europæiske standardstørrelser og passer et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm.
Eksempel: Du måler 88 cm om brystet + 20-25 cm = 108-113 cm. Altså bør du strikke en str. S med en overvidde på 112 cm.
Sweater No. 30 er velegnet til at bære extra oversize. Modellen er normalt en str. S og bærer en str. L på billedet.
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm (80 eller 100 cm)
Rundpind 4 mm (80 eller 100 cm og evt. 40 cm).
Strikkefasthed:
I glatstrik på p 5 mm.
18 m / 27 p pr. 10 x 10 cm.
Den angivne strikkefasthed er efter vask og blokning.
Materialer:
450-500 (500) 550 (600-650) 650 (700) 700 (750) Yak, Lang Yarns, 50 gr / 120 m.
Der strikkes med 1 tråd.
Tante Grøn CPH har et stort udvalg af strikkegarn fra Sandnes Garn, Isager, CaMaRose og Filcolana m. fl.
Ud over egen design, har vi et stort udvalg af strikkegarner fra mange danske og nordiske designere. Vi sørger også for at være opdateret med tidens designere og deres strikkeopskrifter, så vi har meget af det garn, de strikker i. Vi følger blandt andet med hos: PetiteKnit, Stine Hoelgaard og Regitze Lautzen, som er glade for Silk Mohair fra Isager, Sunday fra Sandnes Garn, Arwetta og Tilia fra Filcolana og Snefnug fra CaMaRose. Har vi ikke, hvad du leder efter, er du mere end velkommen til at kontakte os, så skal vi gøre alt for at hjælpe dig.
God service og hurtig levering, når du bestiller strikkegarn online
Hos Tante Grøn CPH kan du altid forvente god service og en hurtig levering, når du bestiller i vores webshop. Det er uanset om du køber garn, brugskunst eller strikke- og hækletilbehør. Du finder også tit gode tilbud på udvalgte garnmærker. Vi bestræber os på at give den bedste kundeoplevelse både online, men også i vores fysiske butik på Frederiksberg. Det er et sted, hvor du finder nye produkter, du ikke finder andre steder og kan få gode råd og strik om hækling eller hjælp til dit næste strikkeprojekt.
Reviews
There are no reviews yet.