Lidt om Sailor Soft designet af Anne Ventzel:
For hver solgt opskrift til Sailor Soft doneres 20 DKK til Unicef.
En af mine følgere gjorde mig opmærksom på, at striberne på Sailor Soft ligner folk, der står side om side og holder hinanden i hånden. Den tanke, om netop denne detalje, elsker jeg!
Fra begyndelsen af min arbejdsproces med den bløde, varme omfavnelse af en sweater, ønskede jeg at strikke et sweater, der både er sjov at skabe, og som med hver maske sender en varm tanke til en, der har brug for hjælp.
Denne strikkeopskrift indeholder en bred vifte af tutorials, der demonstrerer de anvendte teknikker. Dermed tror du måske, at mønsteret er sværere end mine andre; faktisk er det stik modsat. Med denne opskrift håber jeg, at alle vil nyde at strikke Sailor Soft, og det uanset om du er en øvet strikker eller mindre erfaren.
SAILOR SOFT er strikket i glatstrik med striber i vævestrik. Vævestrik er en enkel teknik, der gør det muligt at skabe et flerfarvet mønster uden at strikke med flere farver på én gang. Det betyder, at det, der ser ud som flerfarvestrik i dette design, faktisk strikkes med én farve ad gangen, hvilket gør det lettere at arbejde med.
Sweateren har en simpel, løstsiddende pasform med en fremskudt skulderlinje. Den strikkes oppefra og ned og kræver ingen montering. Først strikkes halsribben rundt, og derefter strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Herefter strikkes der rundt, indtil den ønskede skulderbredde er nået. Arbejdet deles derefter i for- og bagstykke, som strikkes hver for sig, indtil ærmegabet er nået. Når de to dele er færdige, samles de, og der strikkes rundt over alle kroppens masker. Til sidst deles arbejdet igen i ryg og forstykke, og der strikkes frem og tilbage for at lave slidsen i siderne. Nye masker strikkes op langs ærmegabet til ærmet, og derefter strikkes vendepinde for at forme ærmekuplen, før ærmet afsluttes ved at blive strikket rundt på rundpind.
Størrelser:
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5
Overvidde: 113 (120) 129 (139) 148 cm
Længde: 64 (65) 66 (67) 68 cm
Ærmelængde: 44 (44) 43 (42) 41 cm
Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit trøjer. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig. Har du en silhuet med kurver, vil jeg som oftest anbefale dig en mindre rørlig vidde. Selv har jeg en lige silhuet og kan godt lide mit tøj er oversized, og derfor har jeg valgt en rørlig vidde på 37 cm i min SAILOR SOFT.
Strikkefasthed:
17 m x 28 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde
Rundpind 4,5 mm (40 og 80/120 cm) og 5 mm (40 og 80/120 cm)
Evt. en lige pind 4,5 mm til italiensk opslagning
Materialer
Version 1 (side 6, højre)
Fv A:
450 (450) 500 (500) 550 g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7103 (55% ufarvet alpaca, 35% økologisk bomuld, 10% merinould; 110 m pr 50 g) 125 (125) 125 (125) 150 g Silk Mohair fra Isager i fv 6 (75% kid mohair, 25% silke;
212 m pr 25 g) – de to kvaliteter strikkes sammen.
Fv B:
100 (100) 100 (100) 100 g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7106 (55% ufarvet alpaca, 35% økologisk bomuld, 10% merinould; 110 m pr 50 g) 25 (25) 25 (25) 25 g Silk Mohair fra Isager i fv 30 (75% kid mohair, 25% silke;
212 m pr 25 g) – de to kvaliteter strikkes sammen
Version 2 (side 6, venstre)
Fv A:
450 (450) 500 (500) 550 g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7141 (55% ufarvet alpaca, 35% økologisk bomuld, 10% merinould; 110 m pr 50 g) 125 (125) 125 (125) 150 g Tilia fra Filcolana i fv 101 (70% kid mohair, 30% silke;
210 m pr 25 g)
– de to kvaliteter strikkes sammen
Fv B:
100 (100) 100 (100) 100 g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7106 (55% ufarvet alpaca, 35% økologisk bomuld, 10% merinould; 110 m pr 50 g) 25 (25) 25 (25) 25 g Tilia fra Filcolana i fv 102 (70% kid mohair, 30% silke; 210 m pr 25 g)
– de to kvaliteter strikkes sammen
Garnalternativer
Snefnug, Camerose:
– Soft, Isager
Silk Mohair, Isager:
– Tilia, Filcolana
Lidt om Anne Ventzel:
Anne Ventzel er en dansk strikdesigner kendt for hendes moderne og stilfulde strikkemønstre. Hun har en karakteristisk stil, der kombinerer traditionelle strikketeknikker med nutidige elementer og trends. Ventzels designs er ofte kendetegnet ved enkle linjer, smukke teksturer og brug af forskellige farver og garnkvaliteter.
Hendes mønstre spænder fra beklædningsgenstande som trøjer, sjaler og huer til accessories og hjemmeindretning. Ventzel har opnået anerkendelse i strikkeverdenen for hendes talentfulde design og evne til at skabe mønstre, der appellerer til både erfarne og nye strikkere. Hun deler sine designs gennem forskellige kanaler, herunder bøger, magasiner og online platforme, og hendes arbejde inspirerer strikkere verden over.
De flotte designs og opskrifter fra Anne Ventzel følger tidens trend med nordisk touch. Vi er vilde med hendes enkle og smukke designs og håber i finder det lige så interessant som vi gør.
Reviews
There are no reviews yet.