Norma Sweater designet af My Favourite Things
Tredje opskrift i Isager Archives Collection
Norma Sweater er en klassisk raglan trøje med høj hals.
En tidløs og elegant strik med et smukt fald og en behagelig løs pasform. Halsudskæringens form dannes med vendepinde efter ribkanten er strikket. Det simple, men distinkte flerfarvede mønster skaber blikfang og leder tankerne tilbage på 60’er og 70’ernes striktraditioner.
Modellen strikkes oppefra og ned, så du har mulighed for at prøve den på undervejs.
STØRRELSER:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
MÅL:
Overvidde, omkreds: 107 (112) 118 (122) 133 (137) 147 (152) cm
Længde, midt bag under halskanten: 57 (58) 60 (62) 63 (64) 65 (66) cm
STØRRELSESGUIDE:
Norma Sweater bør strikkes med et bevægelsesrum på ca. 25 cm.
Mål dig selv, før du går i gang, så du er sikker på at vælge den korrekte størrelse.
Størrelserne svarer til et brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm.
Eksempel: Din brystvidde er 88 cm + 25 cm = 113 cm. Altså skal du strikke str. S med en overvidde på 112 cm. Modellen bærer str. M.
VEJLEDENDE PINDE:
Rundpind 3,5 mm (40 cm)
Rundpind 4 mm (80, 100 eller 120 cm)
Rundpind 5 mm (80, 100 eller 120 cm)
STRIKKEFASTHED:
I glatstrik på p 5 mm.
19 m / 28 p = 10 x 10 cm
MATERIALER:
Farve A (sand)
200 (200) 200 (200) 250 (250) 300 (300) gr. Tweed, Isager, 50 gr. / 200 m.
Vist i farven ‘Sand’.
holdt sammen med…
100 (100) 100 (100) 125 (125) 150 (150) gr. Silk Mohair, Isager, 25 gr. / 212 m.
Vist i farven ’6’.
Der strikkes med to tråde. En tråd Tweed og en tråd Silk Mohair.
Farve B (rød)
50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 (100) gr. Tvinni, 50 gr. / 255 m.
Vist i farven ’28’.
Der strikkes med to tråde Tvinni.
Farve C (lyseblå)
50 (50) 50 (50) 50 (100) 100 (100) gr. Tweed, Isager, 50 gr. / 200 m.
Vist i farven ’Topaz’
holdt sammen med…
25 (25) 25 (25) 25 (50) 50 (50) gr. Silk Mohair, Isager, 25 gr. / 212 m.
Vist i farven ‘41’.
Der strikkes med to tråde. En tråd Tweed og en tråd Silk Mohair.
Lidt om My Favourite Things:
Louise er kvinden bag mærket – My Favorite Things, der skaber moderne strik til kvinder. Louise er 35 år og har base på Frederiksberg, Danmark.
Louise sigter efter at skabe strikkeopskrifter på alle forskellige sværhedsgrader, hvilket gør My Favorite Things til et godt valg for både helt nye begyndere og de mere erfarne strikkere. My Favourite Things søger at appelerer til dine nye yndlingsstykker til din garderobe.
Du kan følge mærkets univers på Instagram@myfavouritethings.knitwear.
Reviews
There are no reviews yet.