Lucia Dress designet af Rikke Bangsgaard (Refined Knitwear) – en del af Isager Archives 2
Lucia Dress designet af Rikke Bangsgaard (Refined Knitwear) er konstrueret med fokus på smukke detaljer og en elegant pasform. Arbejdet begynder med forstykket, hvor der først strikkes en dekorativ kant, som fortsætter over skuldre og hals. Derefter strikkes glatstrik, samtidig med at skuldre og hals formes med vendepinde. Når forstykket er formet, skiftes der til en mindre rundpind, og det karakteristiske vævestrikmønster strikkes, hvorefter maskerne sættes til hvile.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL.
Mål:
Brystvidde: ca. 112 (115) 119 (125) 128 (132) 138 (141) 148 cm.
Kropslængde målt fra øverst midt bag (MB): ca. 92 (93) 95 (97) 98 (99) 100 (100) 100 cm.
Ærmelængde målt fra, hvor ærmerne tilsættes: ca. 26 (26) 27 (27) 27 (27) 27 (27) 27 cm.
Kjolen er tænkt med et bevægelsesrum på 15-30 cm.
Modellen på billedet har et brystmål på ca. 84 cm og bærer en str. XS med et bevægelsesrum på ca. 31 cm. Anbefalingen er at tilstræbe det store bevægelsesrum i de små størrelser og det lille i de store størrelser.
Materialer:
Bundfarve:
200 (200) 200 (200) 250 (250) 250 (300) 300 g Isager Trio 1 fv Ink
150 (150) 175 (175) 175 (200) 225 (225) 250 g Isager Silk Mohair fv 30
De to tråde strikkes sammen
Mønsterfarve:
25 g Isager Silk Mohair fv 6 RMS
Udover garn skal du bruge 2 maskemarkører, der kan åbnes som sikkerhedsnåle. Evt. strikkeelastik til stabilisering af halskanten.
Garnalternativ
Bundfarve:
200 (200) 250 (250) 300 (300) 300 (350) 350 g Spinni
150 (150) 175 (175) 175 (200) 225 (225) 250 g Isager Silk Mohair
De to tråde strikkes sammen
Mønsterfarve:
25 g Isager Silk Mohair
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (80 cm).
Rundpind 3 mm (80 cm).
Hvis du vælger at hækle med fastmasker rundt langs halskanten, skal der bruges en hæklenål p 3 mm.
Hvis der ønskes et bindebånd til kjolen, skal der bruge 2 strømpepinde 3 mm.
Magic Loop-metoden anbefales til strikning af ærmerne og ærmernes kanter. Anvender du ikke Magic Loop-metoden, vil du også få brug for 1 rundpind 4 mm (40 cm).
Strikkefasthed:
18/19 m x 27 p = 10 x 10 cm på p 4 mm frem og tilbage og rundt i glatstrikning.
18/19 m x 37 p = 10 x 10 cm på p 3 mm frem og tilbage i mønster.
Opskriften kan købes i i Rikke Bangsgaard (Refined Knitwear)’s webshop. Køb opskriften HER







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.