Ivy Top – en elegant og velsiddende sommertop
Ivy Top strikkes oppefra og ned og har en gennemtænkt konstruktion, der giver en flot pasform. Arbejdet begynder med skulderudtagninger og vendepinde, hvorefter både forstykke og ryg strikkes frem og tilbage hver for sig. Når delene samles, strikkes kroppen rundt på rundpind.
Inden du går i gang, anbefales det at lave en strikkeprøve – og husk at vaske den. Det foreslåede garn kan ændre sig i både størrelse og struktur efter vask, og det er vigtigt for pasformen, at strikkefastheden passer.
Størrelsesguide
Ivy Top er designet med et negativt bevægelsesrum (negative ease) på ca. -6 cm i forhold til dit brystmål.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) Passer til brystmål: 75–80 (80–85) 85–90 (90–95) 95–100 (100–110) 110–120 (120–130) 130–140 (140–150) cm
De færdige mål fremgår af opskriften og forudsætter, at strikkefastheden er korrekt. Mål dig selv, inden du vælger størrelse. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet, anbefales en str. S, som har en overvidde på 84 cm og vil give et bevægelsesrum på -6 cm – præcis som designet er tænkt. Målskema kan findes her.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Toppens overvidde:
74 (79) 84 (89) 94 (104) 114 (124) 134 (144) cm.
Ærmegabsdybde:
19 (20) 21 (22) 23 (23) 24 (24) 24 (24) cm.
Længde:
47 (48) 49 (51) 54 (56) 58 (59) 61 (63) cm målt midt bag.
Strikkefasthed:
20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm).
Materialer:
250 (250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 (450) g Trio 2 fra Isager Yarn (50 g = 175 m) eller 200 (200) 200 (200) 250 (250) 300 (300) 350 (350) g Tynn Line fra Sandnes Garn (50 g = 220 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelttråd. eller 300-400 (400) 400 (400) 400 (400) 500 (500) 500 (600) g Havblik fra Tante Grøn CPH (100 g = 275 m). Bemærk her strikkes kun med 1 tråd. Garnforbruget angiver det totale garnforbrug
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften skal købes på Petiteknit´s hjemmeside – kan købes her.
Den beige Ivy Top er strikket i Trio 2 fra Isager i farven Linen.
Den brune Ivy Top er strikket i Tynn Line fra Sandnes Garn i farven Eikenøtt [3161].












Reviews
There are no reviews yet.