Gratis fragt i DK ved 399,-

2-3 dages levering

Est. 1983

Gratis fragt ved 399,-

Est. 1983

Dominostrik fra A til Z

kr.299,95

Dominostrik fra A til Z af Vivian Høxbro

For 25 år siden udgav strikdesigner Vivian Høxbro bogen Dominostrik, som hurtigt blev en international succes og solgte i tusindvis af eksemplarer. Nu vender hun tilbage med Dominostrik fra A til Z – en videreudvikling af den populære teknik og en hyldest til dominostrik i alle dets facetter.

Som bogens titel antyder, bygger teknikken på, at små firkanter – de såkaldte dominobrikker – strikkes sammen, så ”øjnene”, altså maskerne, passer perfekt. Firkanterne kan sættes sammen i et utal af kombinationer og danner alt fra små accessories til større beklædningsdele. Dominostrik er en yderst fleksibel teknik, og med Vivian Høxbros mangeårige erfaring og sans for farver, struktur og form bliver resultaterne både legende og elegante.

Bogen rummer 16 nye designs, blandt andet:

  • Boligtilbehør som dækkeservietter og puder

  • Accessories som clutch, hue og tørklæde

  • Beklædning som toppe, ponchoer, trøjer og sjaler

Bogen indledes med et “firkant-alfabet” bestående af 25 forskellige firkanter – fra A til Z, som danner grundlaget for modellerne. Desuden indeholder den en trin-for-trin strikkeskole, der viser, hvordan firkanterne samles i både lodrette og skrå paneler. Dermed henvender Dominostrik fra A til Z sig til både begyndere og erfarne strikkere.

Vivian Høxbro har arbejdet som strikdesigner i over 40 år – både for garnfirmaer og som selvstændig. Hun har skrevet adskillige strikkebøger, udgivet i Danmark, Norge, USA og Japan, og hun er en eftertragtet foredragsholder i Skandinavien såvel som internationalt.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Dominostrik fra A til Z”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunder købte også

NYHEDSBREV

Hold dig opdateret på det seneste nye i Tante Grøn CPH ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Vi giver dig et lille hint om de nyeste events, tilbud og gode idéer til dit næste strikkeprojekt.

 

Tante Grøn CPH® All Rights Reserved

Tante Grøn CPH® All Rights Reserved

0