Plain Yoke Sweater designet af Lene Holme Samsøe
Plain Yoke Sweater er en enkel og begyndervenlig sweater med rundt bærestykke. Den strikkes i to tråde – en luftig bouclé og en tynd uld – som sammen giver et blødt og let udtryk.
Hvis du er helt ny strikker, kan du vælge at springe vendepindene i nakken over og i stedet følge debutant-versionen, hvor der kun strikkes rundt i retmasker.
Ønsker du lidt flere detaljer, kan du vælge Detailed Edition. Her strikkes vendepinde i nakken efter halskanten for en mere formet pasform – ellers er de to udgaver identiske.
Nederst på siden finder du videoer, der viser de teknikker, der bruges i opskriften.
Størrelser:
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL).
Sweaterens mål:
Overvidde: (91) 99 (104) 110 (116) 124 (133) 144 (156) cm.
Længde (midt bag): (51) 53 (54) 55 (57) 58 (60) 61 (62) cm.
Garn, lys bouclé (Version 1)
Isager Bouclé (100% alpaca, 50 g = 175 m) strikket sammen med
Isager Tvinni (100% uld, 100 g = 510 m).
Garnforbrug, lys bouclé (Version 1)
Bouclé fv 6s: (200) 200 (200) 250 (250) 300 (300) 350 (350) g.
Tvinni fv 6s: (150) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 250 (250) g.
Garn, rosa mohair (Version 2)
Sandnes Garn Ballerina Chunky Mohair (77% mohair, 18% uld, 5% polyamid, 50 g = 135 m).
Garnforbrug, rosa mohair (version 2)
Blossom 4213: (200) 200 (200-250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) g
Vejledende pinde:
Rundpinde 5 og 6 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 4 mm. Hvis du benytter Magic Loop metoden, behøver du ingen strømpepinde.
Strikkefasthed:
14 masker x cirka 22-23 omgange = 10 x 10 cm glatstrik på pinde 6 mm
Konstruktion – Detailed Edition (som på billedet)
Plain Yoke Sweater strikkes oppefra og ned med en forhøjning i nakken, som formes med vendepinde (German Short Rows, GSR). Når vendepindene strikkes, arbejdes der frem og tilbage i glatstrik – det vil sige retmasker på retsiden og vrangmasker på vrangsiden.
Udover vendepindene strikkes hele sweateren i retmasker. Det runde bærestykke formes med jævne udtagninger.
Konstruktion – Debutant Edition
I Debutant Edition strikkes Plain Yoke Sweater ligeledes oppefra og ned. Her strikkes der dog udelukkende rundt i glatstrik (kun retmasker), og der indgår ingen vendepinde. Bærestykket formes på samme måde med udtagninger.
Forskellen mellem de to versioner er, at Debutant Edition har en ensartet halsudskæring foran og bagpå, mens Detailed Edition har en let forhøjning i nakken.
Valg af størrelse:
Plain Yoke Sweater er designet med et bevægelsesrum (positive ease) på 10–18 cm, afhængigt af hvor løstsiddende du ønsker din sweater. På billedet ses modellen med et bevægelsesrum på ca. 10 cm.
Mål din personlige overvidde (om brystet eller det bredeste sted på overkroppen), og sammenlign derefter med de færdige mål i opskriften.
Bevægelsesrummet udgør forskellen mellem din egen overvidde og sweaterens mål.
Eksempel:
Hvis din overvidde er 94 cm, og du vælger en størrelse M med en færdig overvidde på 104 cm, får du et bevægelsesrum på 10 cm (104 – 94 = 10 cm).
Opskriften skal købes på Lene Holme Samsøe´s hjemmeside her.
Slå masker op
Udt-V
German short rows
Løkkeopslag
Luk masker af











Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.