Garnfarvning med syrefarver af Charlotte Spagner
Garnfarvning – med syrefarver er en inspirerende og praksisnær guide til dig, der gerne vil farve dit eget garn – uanset erfaringsniveau. Bogen giver en grundig introduktion til farvning af uld, mohair, alpaka, silke og andre animalske fibre med syrefarver, med fokus på både grydefarvning og farvning i gastrobakker.
Gennem trin-for-trin-vejledninger, indføring i farveteori, forskellige teknikker og en række nyttige tips får du en solid forståelse for processen og mulighed for at udvikle dit eget personlige udtryk. Bogen er samtidig en hyldest til håndværket, kreativiteten og glæden ved unikke, håndfarvede garner.
Lidt om Charlotte Spagner
Jeg hedder Charlotte Spagner og står bag Handdyed.dk.
Jeg bor på et lille, nedlagt landsted i Nordjylland sammen med min mand og vores fire børn. Oprindeligt er jeg uddannet læge og arbejdede inden for faget i knap ti år. Håndarbejde har dog altid været en stor passion, og for nogle år siden valgte jeg gradvist at skrue ned for lægegerningen og i stedet bruge mere tid på det kreative arbejde.
Gennem tiden har jeg beskæftiget mig med mange forskellige håndværk – blandt andet plantefarvning, spinding, vævning, strik og hækling. I flere år farvede jeg mit eget garn til privat brug, men siden sommeren 2016 har jeg arbejdet fuldtid med garnfarvning og afholdelse af kurser.
Jeg har indrettet et farveværksted i vores udbygninger, hvilket gør det muligt at arbejde hjemmefra og samtidig tage mig af vores dyr og store køkkenhave. Vi tilstræber en økologisk og bæredygtig livsstil og er i høj grad selvforsynende med kød, æg, honning og grøntsager. I sæsonen nyder vi også godt af egne frugter, nødder og bær.




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.