En varm og rummelig hyggejumper
Her kan du købe garn til opskriften Diamond Jumper fra Anne Ventzel og opskrifter kan købes på Anne Ventzels egen hjemmeside. Diamond Jumper af Anne Ventzel er en stor og fyldig trøje med et grafisk kabel mønster og elegant raglansnit i drejet rib. Trøjen strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten, herefter strikkes der vendepinde, for at gøre arbejdet længere bag til, og derefter strikkes der rundt hele vejen ned over bærestykke, krop og ærmer.
Størrelser
Størrelser: XS/S (M) L/XL
Overvidde: 113 (120) 127 cm
Længde: 59 (60) 61 cm
Ærmelængde: 37 (38) 38 cm
Vejledende pinde
Rundpinde 6 mm (40 og 80-120 cm), rundpinde 5 mm (80-120 cm), strømpepinde 5 mm
Evt. en lige pind 6 mm til italiensk opslag
Mangler du pinde inden du kaster dig over denne opskrift så tjek vores udvalg.
Strikkefasthed
18 m og 24 p i MØNSTER på p 6 mm = 10 x 10 cm
Materialer
600 (650) 700 g Snefnug fra CaMaRose (55 % baby alpaka, 35 % bomuld, 10 % ekstra fine merinould, 110 m pr 50 g)
Lidt om garnet
Til opskriften Diamond Jumper af Anne Ventzel er Snefnug fra CaMaRose ideelt. Det er et super blødt, let, luftigt og fyldigt garn som udelukkende består af naturmaterialer i en ekstra lækker kombination af 55% Baby alpaca, 10% ekstra fin Merinould og 35% Bomuld. SNEFNUG er sammensat af en bomuldstube som kerne hvori en fin og sirlig blanding af merino og baby alpaca er blæst ind, tilsammen giver det et stærk og samtidigt super blødt og eksklusivt garn.
SNEFNUG er velegnet til baby- og børnestrik samt til tidens trend med oversize strikdesign på store pinde til voksne både som sweatre, cardigans, halstørklæder og huer. Med de 32 smukke farver i SNEFNUG er der rig mulighed for at sammensætte lige dit farveudtryk.
Den anbefalede pindestørrelse er 4.0 -6.0 mm og den vejledende strikkefasthed er 12-16 m pr 10 cm og ca. 24 p i højden. Løbelængden er 110 m pr nøgle af 50 gram.
Reviews
There are no reviews yet.