Cardigan No. 11 designet af My Favorite Things:
Cardigan No. 11 er en boxy cardigan med en let oversize silhuet. De dobbeltstrikkede knapstolper og den dobbeltfoldede halskant tilfører designet et eksklusivt og gennemført udtryk, mens få, velvalgte detaljer skaber blikfang og bidrager til en behagelig pasform. Cardiganen strikkes oppefra og ned og kræver ingen montering.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL).
Mål:
Længde (målt midt bag under halskanten): 54 (55) 57 (58) 62 (64) 65 (67) cm.
Overvidde (omkreds): 115 (122) 129 (136) 143 (152) 159 (166) cm .
Størrelsesguide:
Cardigan No. 11 er designet med en rummelig oversize pasform. De mindre størrelser har et større bevægelsesrum (positive ease) end de større størrelser for at sikre den bedst mulige pasform til forskellige kropstyper. Det anbefalede bevægelsesrum er ca. 35–40 cm i størrelserne XS–XL og ca. 20–25 cm i størrelserne 2XL–4XL.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) følger europæiske standardstørrelser og er beregnet til brystmål på cirka 80–85 (85–90) 90–95 (95–100) 100–110 (110–120) 120–130 (130–140) cm.
Eksempel: Du måler 88 cm om brystet + 35-40 cm = 123-128 cm. Altså bør du strikke en str. S med en overvidde på 126 cm.
Modellen bærer en str. S.
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm).
Rundpind 4 mm (80 eller 100 cm).
Rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm).
Evt. strømpepinde 3,5 mm .
Strikkefasthed:
I glatstrik på pind 4,5 mm.
17 masker / 23 pinde = 10 x 10 cm.
Materialer:
500 (500) 600 (600) 600 (700) 700 (700) g Håndværksgarn, Hjelholt Uldspinderi, 200 m / 100 g
holdt sammen med…
125 (125) 150 (150) 150 (150) 175 (175) g Silk Mohair, Isager Yarn, 212 m / 25 g.
Øvrige materialer
6 knapper, Ø 25-27 mm.
Opskriften Skal købes på My Favourite Things hjemmeside – her link til opskriften.
Tante Grøn CPH har et stort udvalg af strikkegarn fra Sandnes Garn, Isager, CaMaRose og Filcolana m. fl.
Ud over vores egne designs fører vi garn fra en lang række danske og nordiske designere. Vi holder os løbende opdateret på tidens trends og populære strikkeopskrifter, så vi kan tilbyde det garn, designerne arbejder med. Vi følger blandt andet designere som PetiteKnit, Stine Hoelgaard og Regitze Lautzen, der ofte anvender Silk Mohair fra Isager, Sunday fra Sandnes Garn samt Arwetta og Tilia fra Filcolana og Snefnug fra CaMaRose. Mangler du et bestemt garn eller en kvalitet, er du altid velkommen til at kontakte os – vi gør vores bedste for at hjælpe.
God service og hurtig levering, når du bestiller strikkegarn online













Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.