Gratis fragt i DK ved 399,-

2-3 dages levering

Est. 1983

Gratis fragt ved 399,-

Est. 1983

Capulus Sweater

580,00

Her kan du købe garn til Capulus Sweater designet af Refined Knitwear og opskriften skal købes på Refined Knitwear´s egen hjemmeside. Prisen på garnet vil afhænge af hvilke garnkvalitet og størrelse du vælger.
Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi, Gotlandsk uld, Merino (400 m/100 g)
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 200 (200) 300 (300) 300 (400) 400 (400) g
Antal:-+
Silkeblomst 1355 Kit fra Tante Grøn CPH, 30% silke og 70% mohair (210m pr. 25 g)
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 (175) g
Antal:-+
Og Silk Mohair fra Isager Yarn, 75% Super Kid Mohair og 25% Silke (212 m/25 g)
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 (175) g
Antal:-+

Lidt om Capulus Sweater designet af Refined Knitwear

Capulus Sweater er en enkel raglansweater med en let bådformet halsudskæring. Raglanudtagningerne ligger omkring tre glatstrikkede masker, hvilket giver en tydelig og dekorativ overgang mellem krop og ærmer. Ærmerne formes, så de gradvist bliver smallere ned mod håndleddet. Sweateren strikkes oppefra og ned, hvilket gør det nemt at justere længden på både krop og ærmer undervejs. Nakken er let forhøjet med hjælp af vendepinde for en bedre pasform.

Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Færdige mål:

Brystvidde: ca. 98 (102) 109 (116) 120 (123) 125 (129) cm.

Ærmelængde målt fra under ærmegabet: ca. 41 (42) 44 (44) 44 (45) 45 (45) cm.

Kropslængde målt midt bag (MB): ca. 49 (52) 54 (56) 58 (58) 59 (60) cm.

Capulus Sweater er tænkt med et bevægelsesrum på 5-15 cm. Modellen på billedet har et brystmål på ca. 84 cm og bærer en str. XS med et bevægelsesrum på ca. 14 cm. Anbefalingen er at tilstræbe det store bevægelsesrum i de små størrelser og det lille i de store størrelser.

Materialer:
200 (200) 300 (300) 300 (400) 400 (400) g Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi (400 m/100 g) holdt sammen med 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 (175) g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (225 m/25 g), Tilia fra Filcolana (212 m/25 g), Silk Mohair fra Isager garn (212 m/25 g), Önling No. 10 fra Önling (210 m/25 g) eller lignende kvalitet.

Du kan også vælge at strikke din sweater i 2 eller 3 tråde silkemohair. Den angivne garnmængde i silkemohair skal i så fald fordobles/tredobles.

Sweateren på billedet er strikket i 1 tråd Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholts Uldspinderi i farve 30, Kastanjebrun, holdt sammen med 1 tråd Tilia fra Filcolana i farve 325, Coffee.

Udover garn skal du bruge 9 maskemarkører.

Vejledende pinde:
Sweateren strikkes rundt i glatstrikning på rundpind 4,5 mm (80 cm) med de to tråde. Alle ribkanter strikkes på rundpind 3,5 mm (80 cm).

Jeg anbefaler Magic Loop-metoden til strikning af ærmerne, det øverste stykke af bærestykket og ribkanterne. Anvender du ikke Magic Loop-metoden, vil du også få brug for 1 rundpind 4,5 mm (40 cm) og 1 rundpind 3,5 mm (40 cm).

Strikkefasthed:

18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4,5 mm rundt i glatstrikning.

Lidt om Refined Knitwear

Min kærlighed til strik går helt tilbage til barndommen, hvor både min mor og farmor lærte mig at slå masker op. Siden da har strikkepindene fulgt mig – altid inden for rækkevidde, altid klar til at fordrive kedsomhed og vække inspiration.

Strikning blev hurtigt mit fristed. Som barn kunne jeg sidde i timevis på værelsets gulv, fordybet i masker og mønstre. Senere begyndte jeg at skabe mine egne sweatre, og i mange år fik jeg mohairgarn i julegave af min farmor – en tradition fyldt med varme minder.

Valget om at blive håndarbejdslærer kom derfor helt naturligt. At arbejde kreativt med hænderne giver mig stadig en dyb tilfredsstillelse. Strikning er for mig både ro og mening – en langsom proces, hvor idéer tager form og bliver til færdige designs.

Min første opskrift blev til i 2004 som en del af min håndarbejdseksamen. Dengang blev jeg opfordret til at udgive mine designs, men det var først i 2019, at jeg tog springet og delte min første opskrift her på siden.

Når jeg designer nye trøjer, slipovers eller cardigans, henter jeg især inspiration i den skandinaviske designtradition med dens enkle linjer og sans for detaljer. Det afspejler sig i pasform, komfort, farvevalg og helhedsudtryk. Mit mål er at skabe tidløse designs, der holder – både i kvalitet og stil – samtidig med, at jeg lader mig inspirere af tidens strømninger. Jeg arbejder med klassiske snit og lette, behagelige garner, som giver feminine og brugbare modeller.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Capulus Sweater”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kunder købte også

NYHEDSBREV

Hold dig opdateret på det seneste nye i Tante Grøn CPH ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Vi giver dig et lille hint om de nyeste events, tilbud og gode idéer til dit næste strikkeprojekt.

 

Tante Grøn CPH® All Rights Reserved

Tante Grøn CPH® All Rights Reserved

0