Billie Jean Jacket designet af Katja Dyrberg (popknit) – Isager Archives 2 – kollektionen
Billie Jean Jacket er en jakke med skrånende skuldersøm, dyb V-hals, lange ærmer og et markant tofarvet jacquardmønster.
Arbejdet begynder med bagstykket, som strikkes med udtagninger i hver side, der senere danner de skrånende skuldre. Herefter samles masker op langs hver skulderskråning, og forstykkerne strikkes hver for sig med udtagninger mod brystet. Efter ærmegab samles for- og bagstykke, og kroppen strikkes videre frem og tilbage til den ønskede længde.
Den nederste kant samt stolperne strikkes herefter i ét stykke i ensfarvet dobbeltstrik med knaphuller placeret i åbningens højre side. Masker samles op i ærmegabene, og ærmerne strikkes rundt og lige ned i mønster. Ærmerne afsluttes med en ensfarvet dobbeltstrikket kant.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.
MÅL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm.
Overvidde 107 (113) 118 (124) 135 (145) 156 cm.
Længde 54 (56) 57 (59) 60 (62) 64 cm.
Modellen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 20-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 118 cm.
Materialer
Farve A:
350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 Isager Jensen Yarn fv 30.
Farve B:
200 (200) 250 (250) 300 (350) 350 Isager Bouclé fv 12.
Vejledende Pinde
Rundpind 3 og 4 mm (40 og 80-100 cm, samt ærmepinde med mindre der bruges magic loop teknik).
Strikkefasthed
22 masker x 28 pinde i tofarvet jacquard som i diagram på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
24 masker x 28 pinde i ensfarvet dobbeltstrik på pind 3 = 10 x 10 cm.
Køb opskrift
Opskriften kan købes i Katja Dyrberg (p_o_p_k_n_i_t) webshop. Køb opskriften her.









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.