Yoko Set designet af Petiteknit
Vanter
Vanterne strikkes fra håndleddet og ud mod fingerspidserne i glatstrik med vrangsiden udad. Langs vanten placeres fire felter med hævede retmasker, som skaber struktur i strikketøjet. Vanterne strikkes fra den side, der bliver retsiden på det færdige arbejde. Tommelfingeren strikkes til sidst. Arbejdet strikkes enten på en lang rundpind med Magic Loop-teknik eller på strømpepinde.
Hue
Huen strikkes nedefra og op. Først strikkes en ribkant, hvorefter der fortsættes i glatstrik med vrangsiden udad. Ligesom på vanterne strikkes der felter med hævede retmasker, som giver huen sit karakteristiske udtryk. Ribkanten strikkes ned og ombukkes, så den får en dobbelt kant. Til sidst formes huens top med indtagninger.
Størrelsesguide:
Vanter:
Mål med et målebånd rundt om din hånd svarende til knoerne. Størrelserne junior (S) M (L) svarer til en omkreds om hånden på 15-17 (17-18) 18-20 (20-22) cm. Junior svarer omtrent til 7-10 år.
Hue:
Huen passer til hovedomkreds 52-54 (54-56) 56-58 (58-60) cm.
Størrelser:
junior (S) M (L).
Længde på vante:
28 (32) 34 (35) cm.
Strikkefasthed:
18 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde:
Vanter: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (80 cm) hvis du strikker med Magic Loop-teknik, eller strømpepinde 3,5 mm og 4 mm hvis du strikker med strømpepinde.
Hue: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm.
Materialer: Vanter: 100 (100) 100 (150) g Alpakka Ull fra Sandnes Garn (50 g = 100 m) strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) g Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn (50 g = 400 m)
Hue: 100 (100) 100 (150) g Alpakka Ull fra Sandnes Garn (50 g = 100 m) strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) g Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn (50 g = 400 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften skal købes på Petiteknit hjemmeside. Du kan købe opskriften her.
Det bordeaux og blå Yoko Set er strikket i Alpakka Ull fra Sandnes Garn i farven Burgundy [4372] sammen med Alpakka Følgetråd fra Sandnes Garn i farven Dazzling blue [5845].












Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.