Hannah Jacket strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen frem og tilbage med udtagninger. Herefter strikkes skuldre og forstykker ud fra masker, der samles op langs ryggen. Arbejdet samles derefter, og kroppen strikkes frem og tilbage på rundpinden.
Ærmerne strikkes ud fra masker, der samles op langs ærmegabene. Langs halsudskæringen samles masker op, og der strikkes en halskant i dobbeltrib.
Til sidst samles masker op langs forkanterne til knapstolper. Knapstolperne strikkes i dobbeltstrik, og der strikkes knaphuller langs højre knapstolpe.
Strikkefasthed
Lav altid en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver den angivne strikkefasthed. Vask strikkeprøven, og lad den tørre, inden du måler.
Størrelsesguide:
Hannah Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 35 cm i de mindste størrelser, men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige jakke er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere, hvilken størrelse der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. M. En jakke i str. M har overvidden 131 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 36 cm.
Målskema kan findes her.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL).
Overvidde:
115 (120) 127 (131) 136 (140) 149 (153) 158 (167) cm.
Længde:
54 (55) 56 (58) 60 (61) 63 (65) 67 (70) cm målt midt bag uden halskant.
Strikkefasthed:
18 masker x 26 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (60 og 80 cm), strømpepinde 3 mm og 4 mm.
Materialer:
500 (550) 600 (600) 650 (650) 700 (700-750) 750 (800) g Atlas fra Sandnes Garn (50 g = 108 m).
6 duffelknapper (30 mm).
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Opskriften skal købes på Petiteknit hjemmeside. Du kan købe opskriften her.
Den brune Hannah Jacket er strikket i Atlas fra Sandnes Garn i farven Coffee melange [2381] i størrelsen XXS.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.