Silkeblomst Mohair

Silkeblomst Mohair består af 70% mohair og 30% silke, hvilket giver den blødeste lækre mohair, der er særdeles velegnet til tidens skønne opskrifter i mohair. Blandingen af mohair og silke giver et smukt, blødt og blankt garn, der har en lodden struktur. Blandingen giver en eksklusiv garntype, der er ganske populær og efterspurgt af både danske- og udenlandske strikke- og hækleentusiaster.

Silkeblomst - kid mohair og silke Mohair kommer fra angorageden og ulden er smuk og blank. Spundet sammen med en kerne af silke bliver det til en sky af let Mohair. 

Silkeblomst Mohair er ideelt i sammenstrikninger med andre garner, men det er også smukt alene, især når den bruges i et enkelt design. Garnet gør sig rigtig godt i en letvægtscardigan, hvor man ender med et resultat, der er elegant og let som en fjer. 

Foreningen af mohair og silke giver et skønt materiale, der er ganske velegnet til både strikning og hækling. Strukturstrikninger vil ikke ses i det lodne garn, med mindre det er strikket sammen med et glattere garn. Silkeblomst Mohair bruges primært som del af en tråd med andre kvaliteter.

Garnet er i nøgler á 25 gram, hvilket svarer til en løbelængde på omkring 210 meter. Vi har udvalgt nogle smukke farver, som du kan vælge og kombinere lige som du lyster. Du kan se udvalget nedenfor.

Mohair skal vaskes i hånden med noget godt uldvaskemiddel og klappes i facon, når vandet er trykket ud af den. Læg den efterfølgende på et håndklæde og lad den tørre der. Man kan også lade den lufte, så den bliver ren og får et lækkert loddent udtryk igen, ved at hænge den udenfor, så den får lidt vind. Så rejser hårene sig igen og så er den rigtig fin.